Historien bag

Guilden Semper Danica så sit lys tilbage i 2002 i spillet Star Wars Galyxies. Guilden fik samlet en masse danskere over 18 år, for at skabe en moden guild i SWG. Men guilden havde større ambitioner, end bare at have en SWG guild. Guilden havde ambitioner om at få dannet en varig MMORPG guild, med voksne modne mennesker, som ville vare ud over et enkelt spil. Med hjælp fra en masse andre i gulden, blev vejen banet for den guild vi er i dag med næsten 500 medlemmer, hvoraf de fleste er aktive i World of Warcraft.

Gennem de mange år har vi været igennem rigtig mange spil som foreksempel, Everquest 2, Dark Age of Camelot, Lord of the Rings Online, Age of Conan, Warhammer Online, Elder Scrolls online m. fl. I øjeblikket er vi aktive i World of Warcraft og mange andre spil.

Ambitionen om at skabe en voksen og moden guild, der kunne andet end SWG, slog rod og udviklede sig til den guild vi er i dag. En guild med en masse forskellige mennesker som har samlet sig omkring MMORPG’s. Forskelligheden giver sig udtryk i, at vi har en masse forskellige typer både indenfor det sociale, men også indenfor spilverdenen, hvor vi har folk lige fra ugens gæst til progress raideren.